Bøn er hjertesprog

KRONIK: Vi kan ikke manipulere med Gud og bestille et bestemt bønnesvar. For bøn er først og fremmest vores relation til Gud og vores medmennesker.

Bøn er et hjertesprog, der udtrykker hjertets længsel. ”Mit hjerte er uroligt til det finder hvile hos dig”, skrev kirkefaderen Augustin i det 4. århundrede e.Kr. Med Gud kan vi altid være ærlige og åbne, og denne fortrolighed påvirker også vores relationer med hinanden.

Disciplene spurgte Jesus, hvordan de skulle bede, og han lærte dem Fadervor. Her henvender vi os til Gud med det fortrolige navn et barn bruger for sin far. På hebraisk er det Abba, på engelsk Daddy, på dansk Farmand.Det udtrykker nærhed, kendskab og tillid.

Bøn binder os sammen

Mon ikke der er noget, der binder os sammen og udfylder mellemrummet mellem os mennesker? Noget åndeligt, måske? Måske er relationerne mellem os ikke blot noget udefinerbart, men noget åndeligt, ja Helligånden i aktion?

Helligånden er i hvert fald sendt til verden for at være i os og mellem os. I det samme mellemrum befinder også bønnen sig, for den rækker ud, relaterer, forventer at blive hørt. Bønnen udtrykker en relationel forventning og en tillid til, at vi ikke er alene. Bønnen er lidt som at ånde ind og ånde ud. Den er som en samtale mellem venner.

Ethvert menneske er en bøn, en bøn om at blive set, taget i bedste mening, en bøn om nåde, en bøn om at omgivelserne skal blive velsignet.

Bøn på formel

Bøn er også en aktivitet, som kan organiseres på mange måder. I enkelte gudstjenester ligger vægten på faste, liturgiske bønner og i andre på frie bønner. I mange familier bedes der aftenbøn og synges der bordvers. Salmernes bog i Det Gamle Testamente er stort set henvendt til Gud som bønner, både lovprisende og klagende. Forbøn bruges i forhold til syge og i forhold til missionsarbejdet. I BDM udgiver vi bedelister, og siden opstarten i 1843 har missionsvenner bedt for arbejdet. Bønnen er blevet besvaret, for i dag har Brødremenigheden i Tanzania 700,000 medlemmer. Nogle af dem beder for os i Danmark. Således bliver bønnen et usynligt bånd igennem verden. Der bedes på kryds og tværs af jordkloden.

Virker bøn?

Hvorvidt Gud svarer på bøn, findes der forskellige tanker om. Men bønnen fortsætter i tillid til, at Gud lytter og derefter handler. Hvorvidt specifikke måder at bede på forøger chancerne for svar, er der også forskellige meninger om. Skal man bede med tro, og skal man blot bekende og ”manifestere” Guds løfter for derigennem at realisere dem? Eller er man prisgivet et mysterium og står tilbage uden vished?

Det sidste hælder jeg til, for min erfaring er, at ingen kan bestikke eller manipulere med Gud og bestille et ønsket resultat. Ikke desto mindre aflæser han vores længsler og kan besvare dem, hvis han synes, i hans suverænitet. Gud er dog påvirkelig, så vi opfordres i Det Nye Testamente igen og igen til at bede i tro.

Så det er vel den naturlige konklusion: Lad os alle blive ved med at bede. Det er det naturlige udtryk for vores relation til Gud, som svarer på vores bønner hele tiden – enten ja, nej eller vent lidt.