Lea, Mikaeli og Eliasi læser på Lusangi Bible College i Sikonge. De vil alle opmuntre, undervise og lede i deres kirker og landsbyer, når de kommer hjem.
Evangeliet rører hjerterne og vækker en længsel efter selv at gøre en forskel.
Det fortæller tre bibelskoleelever ved Lusangi Bible College i Sikonge, Tanzania. Lea, Mikaeli og Eliasi suger viden til sig og glæder sig til at bringe den videre i deres lokale kirke og samfund derhjemme.
– Jeg regner med at bruge min viden om at lede mennesker og passe godt på miljøet. Det vil jeg gøre til gavn for både kirken og for lokalsamfundet, fortæller Lea George.
– Jeg drømmer om at være en god leder i hele min livsførelse. At kunne overføre den undervisning, jeg har fået her, til min omgangskreds, fortæller Mikaeli Andrea.
Og Eliasi Kayege følger trop:
– Når jeg kommer hjem, vil jeg sidde sammen med mine venner fra landsbyen og dele det, jeg har lært her på bibelskolen. Jeg vil lære dem om sundhed og sørge for at børnene kan komme i skole, siger han.
Kvinder kan også lede
Bibelskolen Lusangi Bible College blev grundlagt i 1959 med støtte fra BDM og Luthersk Mission. Skolen uddanner i dag evangelister til Brødrekirkens arbejde med et 2-årigt studieprogram i bl.a. teologi, kirkehistorie, ledelse, sundhed, psykologi og varetagelse af miljøet. BDM yder tilskud til opholdet for cirka 25 studerende. Pengene er samlet ind blandt BDMs venner i Danmark.
Lea, Mikaeli og Eliasi er tre af i alt 12 elever på 2. årgang. Ud af de 12 er fire kvinder. Vi spørger Lea George om, hvordan kirken ser på kvindelige ledere:
– Kvinder og mænd bør behandles lige. Det er ikke kun mænd, der kan være ledere, men også kvinder. Det ser vi også i Bibelen. Så vi griber muligheden i dag, ligesom Bibelens kvinder gjorde det for længe siden, fortæller hun.
Ordene gik lige til hjertet
For kaldet er det samme, og for Lea og Mikeali opstod det, da de lyttede til evangeliets forkyndelse og undervisning ud fra Bibelen:
– Jeg oplevede kaldet, da jeg sang i gospelkor og lyttede til præstens prædiken. Ordene gik lige til hjertet, og der opstod en længsel i mig efter at tjene Gud på samme måde, fortæller Lea George.
– Jeg blev rørt af præstens ord og ønskede, at jeg kunne prædike ligesådan. Og jeg tænkte: ”Nu har I velsignet mig, så vil jeg også velsigne andre!”, fortæller MIkaeli Andrea og uddyber:
– Der skete især noget under et bedemøde, hvor præsten bad for de tilstedeværende. Det rørte mig meget, og jeg fik det ønske at kunne velsigne andre. Præsten blev et forbillede for mig.
Det åndelige opmuntrer
Eliasi har hele tiden haft et ønske om at dygtiggøre sig i tro og teologi:
– Jeg går på bibelskole, fordi jeg har lyst til at lære om religion. Det handler jo om vigtige emner som tro og kærlighed. Det vil jeg meget gerne fordybe mig i. Og så vil jeg lære min egen tro bedre at kende, så jeg kan dele den med andre, siger han og uddyber:
– Det åndelige kan opmuntre mennesker, fx hvis de er fattige eller syge. Evangeliet gavner dem, fordi de får håb. Inawatia moyo – det giver dem hjerte, siger Eliasi Kayege, der regner med at læse videre efter bibelskoleopholdet.
Elever tilegner sig undervisningen
Alle tre bibelskoleelever tager undervisningen til sig, hvilket er helt i tråd med skolens formål:
– Vores mål er at formidle viden og kunnen og lære eleverne selv at undersøge emnerne og tilegne sig kundskaberne, fortæller rektor Daniel Kikoma og tilføjer:
– Vi skal som lærere vise vej og vejlede, men eleverne skal selv kunne fordybe sig i emnerne.
Rektorens drøm er at udvide skolen:
– Vi vil gerne oprette en teologisk overbygning. Sådan en havde vi tidligere, inden den flyttede til Tabora. Nu vil vi gerne starte igen – om det så kun bliver med seks elever. Vi vil også gerne kunne tilbyde videreuddannelse til præster og evangelister.