Situationen i Den Demokratiske Republik Congo er kritisk. Oprørsgruppen M23 har efter voldsomme kampe taget fuld kontrol over Goma og har nu også indtaget Bukavu. Over 3.000 mennesker har mistet livet i de seneste uger, og konflikten truer med at sprede sig yderligere.
Vores samarbejdspartnere i området sender en desperat opfordring til bøn:
“Vi befinder os i svære tider, hvor vi har brug for jeres støtte i bøn. Krigen er kommet til vores område… Mange bekymringer og frygt. Må Gud hjælpe os.”
Brødrekirken i det østlige DR Congo arbejder syd for Bukavu. De gør alt, hvad de kan for at beskytte børn og familier, men situationen er uforudsigelig.
Vi beder for Guds beskyttelse over dem, for fred i regionen og for styrke til dem, der lider midt i konflikten.
Stå sammen med os i forbøn!
- Bed for beskyttelse af de fordrevne familier
- Bed for vores partnere og kirkerne i det østlige DR Congo
- Bed for fred og en ende på volden