Nuancer er forsvundet i oversættelsen af missionssalmen ”Din rigssag, Jesus, være skal”, nuancer, der er afgørende for vores tilgang til missionsarbejde.
Af Lars Mollerup-Degn, økonomi- og administrationschef
Giv, Jesus, mig dit frelsersind
for slægtens sorg og harm!
Luk mig i dine smerter ind,
og gør mig stærk og varm!
Hjælp mig at skue med dit blik
hvert folk, som liv og grænser fik,
og bære verdens nød og skam
med blikket vendt mod dig, Guds Lam,
til døden tro,
tålmodig, stærk og fro!
Missionssalmen ”Din rigssag, Jesus, være skal” er skrevet af den norske Kinamissionær Karl Ludvig Reichelt i 1912. Jeg holder meget af Reichelts originale norske version af salmen og synes nogle vigtige pointer og nuancer går tabt i oversættelsen.
Den danske version kan let blive lidt triumfalistisk og udialogisk i sit udtryk. Som om det er os, der drager ud for at omvende folk, tro til døden, stærke og med stor frimodighed. Med blikket fast rettet mod Jesus, Guds Lam, uden at vakle. Man ser næsten for sig en kirkelig version af de gamle sovjetiske propaganda-plakater af mønster-arbejderne, der marcherer under fanerne med opsmøgede ærmer og målrettede blikke. Og i salmens sidste vers præsenteres visionen: Den store hvide flok, Kristi brud, samlet fra hele jorden og alle folkeslag. Sammen står de i ens hvide dragter og jubler med hver sin sejrskrans på hovedet, som om de alle har vundet i OL.
Men det er ikke den vision Reichelt havde eller ønskede at fremstille. Vi er ikke helte i missionsarbejdet.
At få del i Jesu omsorg og medlidenhed
I Reichelts originale norske version er tonen og nuancerne anderledes. I stedet for at bede: ”Giv, Jesus, mig dit frelsersind for slægtens sorg og harm”, beder han ”Giv mig ditt ømme frelsersinn for slægtens sorg og harm”. Det handler ikke så meget om at ”jeg skal frelse dem”, som det er en bøn om at få del i Jesu omsorg og medlidenhed. Og i stedet for at han vil bære verdens nød og skam, ”med blikket vendt mod dig, Guds Lam”, synger Reichelt, at han vil bære den ”med kjærlighetens offerbrann”.
For Reichelt handler mission om identifikation med både Kristi og verdens lidelse og sejr, sorger og glæder. Det handler ikke om vores mission, men om at være en del af Guds Mission – Missio Dei. Vi har ikke en mission, vi ER Guds mission, når vi ser verden og vores medmenneske som Han ser dem, som Han har skabt dem.
Mission er at besvare menneskers længsel
I Apg. 17, 25-28 præsenterer Paulus os for denne Guds mission, der gælder alle folkeslag, alle kulturer og traditioner. Gud ønsker, at alle mennesker – i deres mangfoldigheder – skal søge og finde frem til Gud, selv om han ikke er langt borte fra en eneste af os! ”For det er ham, der giver alle liv og ånde og alle ting”. Gennem vores kultur, højtider og folkelige særkende ønsker han at skabe en længsel efter Gud og efter at lære sandheden at kende.
Den længsel skal vores mission være et svar på. Det bliver den ikke, hvis vi som en hær drager ud og skal gøre alle ens med os selv, men ved at møde den enkelte med Jesu blik, Jesu ”ømme frelsersind”.
Vi har alle brug for frelse
Så kan vi i mødet med den anden opdage, at vi der møder Kristus selv, og at vi alle er i samme behov for frelse. Der er ikke nogen af os, der skal frelse de andre. Vi har alle brug for at blive frelst og forløst ind i Guds Rige.
Og så ser vi samme vision som Reichelt slutter med: ”av alle stammer, fra hver egn, med hver sin strålekrans som tegn, i jubelkor de priser Herren stor.” Ikke noget med ”hver sin sejrskrans” på hovedet, men med ”hver sin strålekrans som tegn”. Han kunne måske lige så godt have brugt udtrykket udstråling, særkende eller måske aura?
Hver person, hvert folkeslag står foran Guds trone og synger med hver sin stemme, på hvert sit sprog og med hver sit udtryk med på den fælles uendeligt mangfoldige lovsang, der kun tilsammen kan vise rigdommen i Guds Riges herlighed og mangfoldighed.