Brødremenigheden har siden grundlæggelsen vist omgivelserne værdien af Guds nærvær i alle livets aspekter.
Af Knud Elmo Knudsen, frivillig medarbejder og missionær
I år fejrer vi 250 året for Christiansfelds grundlæggelse og løsensordet til dagen for grundlæggelsen lød:
”For alle Guds løfter har fået deres ja i Ham. Derfor siger vi også ved ham vort amen, Gud til ære” (2.Kor.1,20)
Løsensordet har lige siden Brødremenighedens begyndelse været brugt til inspiration og opmuntring i en kristen livsførelse, som et udtryk for at alle dagligdagens gøremål skal ses i en liturgisk sammenhæng – altså, at hver dag skal forme sig som en gudstjeneste. Som Paulus skriver til korinterne: hvad I end gør, skal I gøre alt til Guds ære.
Da løsensordet ikke var udvalgt specielt til lejligheden, men udtrukket ved lodkastning mellem 3.000 andre skriftsteder, var der hos brødrene ingen tvivl om, at det skulle tydes som en bekræftelse af deres forehavende, hvorfor de satte alle kræfter ind på at arbejde for sagen.
Christiansfeld blev samlingspunkt for vækkelse
Brødremenigheden var allerede før byens grundlæggelse velkendt i mange danske sogne gennem det vækkelsesarbejde, de omrejsende forkyndere havde fået etableret indenfor menighederne, og byen kom derfor til at udgøre et samlingspunkt for dette arbejde, hvor man gennem kirkens diakoni prøvede at vise omgivelserne værdien af Guds nærvær i alle livets aspekter. Man prøvede at efterleve menighederne fra apostlenes tid.
Nu kunne man måske forledes til at tro, at målet var nået, men nej – byer som Christiansfeld var skudt op i flere lande og skyder op endnu – for målet er ikke byen som sådan, men udbredelsen af evangeliet. Utallige er de missionærer, forkynder og andre, som har sagt deres ’amen’ til det løsensord, der dengang blev læst, og derefter rejst herfra til nære og fjernere steder med budskabet om Kristus som frelser for alle, der vil modtage ham.
Alle Guds løfter har fået deres ja i Kristus
Christiansfeld er et historisk monument og endda på UNESCOs liste, og mange kommer for at beundre det, som faktisk blot er en historisk skal, og tager mere eller mindre begejstrede fra oplevelsen ligesom de 5.000, der i sin tid deltog i bespisningen ved Genesaret Sø. Kun få prøver at forstå og nå frem til spørgsmålet: Hvorfor?
Ja, hvorfor egentlig?
Jo – svaret finder vi i det førnævnte løsensord: For alle Guds løfter har fået deres ja i Ham. Det var jo netop det, de gamle brødre og søstre oplevede og levede ud i hverdagen. Når man oplever det og lever det ud, så bliver det netop levende og nærværende – noget der vedrører en selv, og som man ikke kan distancere sig fra. Det er det, Johannes beskriver i indledningen til sit evangelium, når han siger, at Ordet blev kød. Ordet gennem Jesus Kristus blev levendegjort.
I selve ordet evangelium – det glade budskab – ligger der en drivkraft til at bringe det videre. Derfor måtte de, der oplevede og levede med ordet også nødvendigvis dele det med andre, og som i apostlenes tid drog de ud til nær og fjern.
Mission er kirkens livsnerve
Besøger man Christiansfeld i dag, kan det være svært at forestille sig alle de aktiviteter, der herskede rundt om i byen og det åndelige fællesskab man dagligt samledes om i de forskellige kor (grupper) for at styrke hinanden i troen på, at vi alle arbejder under den samme herre. Det er ikke længere synligt på samme måde, men bag kulisserne fortsætter arbejdet med at bringe det glade budskab ud til dem, der endnu ikke har hørt det.
En kirkes berettigelse ligger ikke i en konstituering af sig selv, men i en kontinuerlig udbredelse af evangeliet. Derfor er mission selve den livsnerve, som levendegør en kirke og holder den i gang. I skrivende stund er der lige blevet ordineret 45 præster i Burundi og Øst Congo, som sammen med tusinder andre er med i den kæde af forkyndere, som er udsprunget gennem det missionsarbejde, der udgik og stadig udgår her fra kirken. Selvom en forholdsvis stor procentdel af jordens befolkning bekender sig til kristendommen, så er de faktiske forhold, at ca. halvdelen af verdens beboere endnu ikke har hørt navnet Jesus nævnt.
I efterfølgelsen af Jesu afskedsord til sine disciple må vi derfor ikke glemme det bud, han pålagde enhver af sine følgere – og dermed altså kirken: ’Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple’.
Hvorfor? – Jo, fordi vi, når vi erkender, at Guds løfter har fået deres ja i Ham, samtidig erkender Jesus som ikke bare vores frelser, men alles frelser, og derfor forpligter os til at bære frelsen ud til andre.