I byen Lezha rækker Brødrekirken i Albanien ud til romaerne. Efter et jordskælv ramte området i november 2019, fik flere familier kontakt med kirken gennem nødhjælpen.
For fire år siden lærte Fatbardha Paplekaj Brødrekirken i hovedstaden Tirana at kende. Sammen med sin mand Nikolin og deres to børn, Art på 7 og Edona på 10 år, blev hun overvældet af den kærlighed og hengivenhed, de oplevede fra de kristne.
– Vi følte os hjemme, som aldrig før, siger Fatbardha.
I dag er hun leder i Brødrekirken i Lezha, en times kørsel nord for Tirana. Ægteparret arbejder som lærere på kristne privatskoler.
– Vi har altid ønsket at hjælpe andre til at få den bedste uddannelse. Det er også en nøgle til at åbne deres hjerter og sind. Vi har især arbejdet med romaernes børn, som ofte diskrimineres og behandles dårligere end andre børn.
Lærer at læse med Bibelen
– Det er en stor udfordring, men vi føler os kaldet til at undervise og dele evangeliet med dem. Mange romaer er analfabeter, men med kirkens tilstedeværelse i byen kommer flere af deres børn nu til os for at lære at læse og skrive, og vi læser i Bibelen sammen med dem. Nogle af børnene går endda hjem og lærer deres forældre at læse. Det fylder mit hjerte med taknemlighed.
Familier mistede hus og hjem
Da jordskælvet ramte i 2019, fik Fatbardha en tæt relation til flere roma-familier i området. Deres huse blev jævnet med jorden af skælvet, så myndighederne måtte give dem husly i to måneder. – Fem familier sluttede sig undervejs til kirken, og vi hjælper dem stadig med mad og andre fornødenheder. Også under Covid-19-krisen forsøger vi at hjælpe dem, så godt vi kan, siger hun. – Romaerne har begrænsede muligheder i det albanske samfund, så vi ser hver omsorgsfuld handling, vi kan gøre mod dem, som en mulighed for at give dem en gave fra Gud.
Ja til Guds kald – Gud arbejder og har en fantastisk plan for os. Visionen om at hjælpe romaerne deler vi med de andre menigheder i Brødrekirken i Albanien. Vi beder om en lys fremtid, hvor vi får lov at oplære endnu flere af børnene. Det som er sket, opmuntrer os til at fortsætte og hver dag sige ja til Guds kald.
I byen Lezha rækker Brødrekirken i Albanien ud til romaerne. Efter et jordskælv ramte området i november 2019, fik flere familier kontakt med kirken gennem nødhjælpen.
For fire år siden lærte Fatbardha Paplekaj Brødrekirken i hovedstaden Tirana at kende. Sammen med sin mand Nikolin og deres to børn, Art på 7 og Edona på 10 år, blev hun overvældet af den kærlighed og hengivenhed, de oplevede fra de kristne.
– Vi følte os hjemme, som aldrig før, siger Fatbardha.
I dag er hun leder i Brødrekirken i Lezha, en times kørsel nord for Tirana. Ægteparret arbejder som lærere på kristne privatskoler.
– Vi har altid ønsket at hjælpe andre til at få den bedste uddannelse. Det er også en nøgle til at åbne deres hjerter og sind. Vi har især arbejdet med romaernes børn, som ofte diskrimineres og behandles dårligere end andre børn.
Lærer at læse med Bibelen
– Det er en stor udfordring, men vi føler os kaldet til at undervise og dele evangeliet med dem. Mange romaer er analfabeter, men med kirkens tilstedeværelse i byen kommer flere af deres børn nu til os for at lære at læse og skrive, og vi læser i Bibelen sammen med dem. Nogle af børnene går endda hjem og lærer deres forældre at læse. Det fylder mit hjerte med taknemlighed.
Familier mistede hus og hjem
Da jordskælvet ramte i 2019, fik Fatbardha en tæt relation til flere roma-familier i området. Deres huse blev jævnet med jorden af skælvet, så myndighederne måtte give dem husly i to måneder. – Fem familier sluttede sig undervejs til kirken, og vi hjælper dem stadig med mad og andre fornødenheder. Også under Covid-19-krisen forsøger vi at hjælpe dem, så godt vi kan, siger hun. – Romaerne har begrænsede muligheder i det albanske samfund, så vi ser hver omsorgsfuld handling, vi kan gøre mod dem, som en mulighed for at give dem en gave fra Gud.
Ja til Guds kald – Gud arbejder og har en fantastisk plan for os. Visionen om at hjælpe romaerne deler vi med de andre menigheder i Brødrekirken i Albanien. Vi beder om en lys fremtid, hvor vi får lov at oplære endnu flere af børnene. Det som er sket, opmuntrer os til at fortsætte og hver dag sige ja til Guds kald.