Hovedtrækkene i Albaniens omtumlede historie viser hvilken sammenhæng Brødremenighedens Danske Mission virkede i for 30 år siden og mange år frem.
Af Michala Linn og Svend Løbner
I 1946 blev Albanien udråbt som et kommunistisk et-partiland med Enver Hoxha som ministerpræsident. Han var landets enevældige leder indtil sin død i 1985. I denne tid var landet diplomatisk og fysisk isoleret fra omverden. Befolkningen og økonomien blev holdt i et jerngreb, og Albanien blev Europas fattigste stat.
I 1991, efter Sovjetunionens sammenbrud, blev landet gradvist mere demokratiseret, man gik væk fra den hårde planøkonomi og samme år afholdtes det første parlamentsvalg med flere partier.
Frigørelsen betød også religionsfrihed. Religion havde været forbudt siden 1967, hvor Enver Hoxha gik hårdt efter kristne og muslimske gejstlige, og borgere risikerede op til 8 års fængsel for at være i besiddelse af religiøst materiale.
Fra søndagsskoler til menigheder
I 1992 kom en delegation fra den albanske regering til Danmark for at lære af danske værdier og dansk foreningsliv. Her mødte repræsentanter for det albanske undervisningsministerium blandt andet Ankjær Poulsen fra Dansk Europamission, der blev inviteret til Albanien for at sprede kristne værdier. Da han kort efter blev ansat som landssekretær i Brødremenighedens Danske Mission fulgte arbejdet i Albanien med.
Ankjær Poulsen startede søndagsskoler sammen med lokale ildsjæle for hvem den kristne tro var noget ganske nyt. Den første søndagsskole begyndte i Tirana i sommeren 1993. Arbejdet blev officielt registreret i marts 1994.
Det blev til i alt 11 søndagsskoler i Tirana og omkringliggende byer. I dag har arbejdet udviklet sig til egentlige menigheder i seks byer spredt over et område på størrelse med Jylland.
En omtumlet historie
Hoxhas død i 1985 efterlod et vakuum, der gav politisk uro. Forskellige ledere tog afstand fra Hoxha, men søgte i sidste ende at give deres eget parti særlige beføjelser og indføre diktaturlignende tilstande. Valgsvindel og korruption skabte folkelig harme.
I 1997 udbrød en reel borgerkrig. Landets våbenlagre blev plyndret, og mere end en halv million våben kom i omløb på Balkan. I marts samme år bad regeringen om international hjælp, da man havde mistet kontrol med store dele af Sydalbanien. FN indsatte en midlertidig sikkerhedsstyrke med dansk deltagelse. I 2006 underskrev landet en stabilitets- og associeringsaftale med EU.
Var Paulus i Albanien?
Nogle forskere mener, at albanere stammer fra den illyriske stamme “albanoi”, der boede nord for Tirana omkring år 100 e.Kr. Navnet “albanoi” dukker dog først op i skriftlige kilder omkring 1000 år e.Kr.
Illyrien optræder også i Bibelen, hvor Paulus’ apostelvirksomhed gik ”hele vejen rundt til Illyrien” (Rom. 15,19).
Området blev erobret af romerne i 200-tallet og i middelalderen har det været under både græsk, serbisk og osmannisk styre.
Første gang, man hører om en egentlig albansk statsdannelse, er i 1400-tallet i kampen mod osmannerne, hvor albanerne blev ledet af Skanderbeg (Gjergj Kastrioti). Landet frigjorde sig fra Osmannerriget d. 28. november 1912, som stadig fejres som nationaldag. Albanien blev oprettet som stat i 1913 og fik her sit karakteristiske røde flag.
Stormagter kæmper om indflydelse
Jugoslavien, Italien og Sovjetunionen har alle kæmpet om indflydelsen i Albanien i det 20. århundrede.
Efter et kortlivet fyrstedømme i landet, blev den eksilerede politiker Ahmed Zogu indsat som præsident med støtte fra Jugoslavien i 1925. Han førte en samarbejdspolitik med Italien, der gav Italien monopol på fragt og handel mod økonomisk bistand til Albanien. I 1927 indgik Albanien desuden i en militæralliance med Italien.
I et forsøg på at begrænse Italiens indflydelse i Albanien, udråbte Zogu sig selv som konge i 1928. I 1939 måtte han dog se sig slået, og Albanien blev indlemmet i Italien.
I 1942 opstod kommunistiske og nationalistiske modstandsbevægelser i Albanien. Den kommunistiske modstandsleder Enver Hoxha blev senere leder for befrielsesregeringen i 1945.
Resten er historie.
Fakta:
- Indbyggertal: 2,83 millioner (2021)
- Areal: 27.400 km² (63% af Danmarks størrelse)
- Styreform: Parlamentarisk republik
- Officielt sprog: Albansk (98,8%)
- Præsident: Ilir Meta (siden 24. juli 2017)
- Premierminister: Edi Rama (siden 10. september 2013)
- Religioner: muslimer (56,7%), katolikker (10%), ortodokse (6,8%), protestanter (0,45%), resten ateister eller andet (2021, 2022)
Kilder: Den Store Danske, Det Albanske Konsulat i Danmark og Ankjær Poulsens bog om BDM’s første år i Albanien: ”De har ikke mere mælk – Albaniens vej?” (Savanne 1997)