Det påvirker børn både positivt og negativt, når de sammen med deres familier flytter til udlandet. Således også missionærbørn. I en ny podcast forklarer psykolog Maria Christensen hvordan.
Børn af udsendte har unikke kompetencer, men også udfordringer. I en ny podcast belyser psykolog Maria Christensen den særlige type, der går under navnet tredjekultursbørn.
Med erfaring fra Zambia, Mozambique og Nepal giver hun et særligt indblik i de børns psyke, som er præget af kulturen i hjemlandet på den ene side og den i værtslandet på den anden.
Derudfra danner børnene deres helt egen unikke kultur. Og det er værd at være opmærksom på, når man sender missionærfamilier ud i den store verden.
Unikke kompetencer
Maria Christensen er forfatter og medforfatter til bøgerne ”Nutidsnomader” og ”Flerkulturelle rødder” og forklarer:
– Når man flytter børn til nye kulturer, bliver de udsat for andre påvirkninger, end hvis de kun levede i et homogent samfund som Danmark. Børnene vil tilpasse sig de konkrete lande og kulturer, de bor i, fx ved at lære sproget og forstå kulturen, fortæller hun.
De udvikler også en række fællestræk, som går igen – uanset om man vokser op som dansker i Kenya eller som iraker i Danmark, lyder det fra psykologen:
– De bliver omstillingsparate, fordi de lærer så mange nye ting. Men samtidig koster det også lidt, fordi det er smertefuldt at miste noget, man var knyttet til.
Brobygning som modersmål
Børn, der vokser op i fremmede kulturer, skal hele tiden navigere i ukendte situationer, hvor der tales nye sprog, og hvor de møder anderledes normer. De er typisk i mindretal, og derfor bliver de også udfordret på det, de har med hjemmefra.
Som reaktion på det miljø, udvikler børnene forskellige kompetencer. Blandt andet det, som Maria Christensen kalder ”flertydighedstolerance”:
– Det betyder, at de ikke bliver så bange for, at ting kan fortolkes på forskellige måder, forklarer psykologen.
Det gør dem til indfødte brobyggere:
– De har lært, at kulturelle koder kan fortolkes på forskellige måder. Det betyder, at de ikke bliver skræmt, når der er noget, der lyder eller ser anderledes ud. De går i gang med at undersøge det og navigere ud fra det, siger Maria Christensen.
Rastløshed og rodløshed
At mennesker påvirkes af at overskride landegrænser, er ikke et nyt fænomen. Allerede i 1950’erne indførte sociologerne Ruth og John Useem begrebet ”tredjekultur” til at beskrive de identitets- og tilknytningsformer, der opstår hos mennesker, der bor uden for deres eget hjemland.
Senere definerede den amerikanske psykolog David Pollock og sygeplejerske Ruth Van Reken mere specifikt tredjekultursbørn som personer ”der har tilbragt en væsentlig del af de formative år uden for forældrenes kultur” og som ”bygger relationer til alle kulturer, men som ikke har fuldt ejerskab over én kultur”.
Ofte har man oplevet at skulle flytte ofte, miste sine rødder og savne det, man efterlader. Og det kan derfor også give disse mennesker en følelse af rodløshed og rastløshed, skriver de i deres bog Third Culture Kids – Growing up Among Worlds.
Nyligt fokus i Norden
Derfor har debatten om tredjekulturbørns trivsel også fyldt i den skandinaviske ngo-verden de seneste år. I Norge fik 23 norske missionærbørn millionerstatning i en opsigtsvækkende sag om omsorgssvigt i 2025.
Det fik Danmission til at lave en dansk undersøgelse af trivslen blandt børn af tidligere udsendte senere på året. Undersøgelsen bekræfter Maria Christensens observationer om styrker og udfordringer, ligesom den afspejler den øvrige litteratur på området:
– De flerkulturelle børn beretter om styrker som sprog og fleksibilitet, men også om sårbarhed og sorg over at skulle tage afsked til hjemlandet. De føler sig både tilknyttet Danmark og det land, de vokser op i. Men det største tilhørsforhold er med andre mennesker, der deler deres erfaring af at vokse op ”mellem to verdener”.
Kilde til forståelse og integration
Maria Christensen anbefaler at bruge vores viden om tredjekultursbørn, når fx flygtninge og indvandrere integreres herhjemme. For når vi modtager mennesker fra andre lande, udvikler også de en tredje kultur i mødet med dansk kultur:
– Disse mennesker er værdifulde. De bidrager, fordi de tænker mere ud af boksen og har nye løsningsmodeller, som de har indlært i deres barndom og ungdom. Det er fordele, som vi skal have mere frem i vores hverdag i Danmark, slutter hun.
Fakta: ”Børn af udsendte”
Af Danmissions trivselsundersøgelse fra 2025 blandt 55 børn af udsendte i perioden 1930-2008 fremgår det, at de oplevede flere fordele ved deres baggrund. Mellem 78 og 90 procent oplevede større empati og tolerance, større selvstændighed og bedre tilpasningsevne.
Mange oplevede også udfordringer: 25 procent oplevede savn, afstand eller udfordringer med at vise svære følelser til forældre. Og hele 89 procent oplevede at føle sig anderledes ved hjemkomsten til Danmark.