Drengen her poserede ved en festival på Stjernebjerget for palæstinensisk kulturarv. Håbet er, at børnene finder tryghed i bevidsthed om, hvor de hører hjemme, fortæller centerleder Ranya Karam.
Kunstudstilling og smagsoplevelser styrkede for nylig børns og unges bevidsthed om den palæstinensiske kulturarv på Stjernebjergets Rehabiliteringscenter i Ramallah på Vestbredden.
Her fik børnehavebørn, elever med særlige behov og unge under erhvervsuddannelse anledning til at fejre det palæstinensiske folks særlige traditioner. Alle bar traditionelt palæstinensisk tøj, sang deres yndlingssange og dansede.
Lærere, elever og praktikanter prøvesmagte også traditionelle palæstinensiske specialiteter, herunder manakish (arabisk pizza), lækre ostevarianter og andre delikatesser – alt sammen i en atmosfære af sjov og læring med det mål at bevare den palæstinensiske kulturarv og give den videre til den næste generation, fortæller Stjernebjergets leder Ranya Karam.
Tager en dag ad gangen
Vi kontaktede hende for at pejle os ind på den aktuelle situation i Israel/Palæstina med fokus på Vestbredden, hvor voldelige overgreb på palæstinenserne er stigende. Ifølge FN har der i første halvdel af 2025 været 757 bosætterangreb, der resulterede i palæstinensiske tab eller materielle skader – en stigning på 13 procent i forhold til samme periode i 2024.
Er der et håb for børnenes fremtid på Stjernebjerget?
– Lige nu tør vi slet ikke håbe på noget som helst. Vi har ikke en gang håb for os voksne, ikke en gang for almindelige velfungerende unge, så derfor kan håbet for børn og unge med udviklingshæmning ligge på et meget lille sted.
– Jeg kan ikke være optimist som sagerne står lige nu. Jeg og vi må tage en dag ad gangen. Fremtiden er dybt usikker. Blot det sidste år er der ifølge FN dræbt over 1.000 palæstinensere på Vestbredden. For ikke at tale om de tusindvis af dødsofre for krig i Gaza.
– Alle er bange. Alle de byer på Vestbredden, der ligger tæt på bosættelserne, bliver angrebet af bosættere hver dag. Olivenlunde bliver jævnet med jorden, ejendomme raseret, får og andre husdyr stjålet eller dræbt og huse brændt ned til grunden. Hvordan kan vi andet end tage en dag ad gangen?
Brug for at høre hjemme
Alligevel har I afholdt kulturarvsdagen ”Heritage Day” for at minde børnene om deres kultur. Hvad betyder kulturen for jer som palæstinensere?
– Vi er alle vokset op i en særlig kulturel sammenhæng. Kulturen giver os et tilhørsforhold, og det har vi brug for som mennesker.
– Vi ved hvordan det er, når vi rejser ud i verden. Så længes vi efter den hjemlige mad og glæder os hver gang, vi møder andre mennesker fra samme kulturkreds.
– Det er et naturligt indre behov at kende sit land, sit folk og sine kulturelle sædvaner. Det får os til at føle os trygge. Vi erkender, at vi som enkeltindivider hører til i en større sammenhæng. Vi er ikke ”lost in space”.
Budskabet er ”Gud er kærlighed”
Hvad betyder det for børnene og de unge at være på et center med en kristen kultur?
– Vi følger det, som Jesus Kristus har lært os: Vi hjælper alle i nød, uanset deres baggrund, etnicitet, kultur eller religion. Budskabet er kort og godt: Gud er kærlighed. Ikke andet.
– Når du elsker din næste og endda din fjende så tilbeder du Gud. For så opfylder du det, Jesus har lært os. Og du føler med dem, der har det svært, samtidig med at du siger sandheden, uanset hvad andre måtte mene om dig.
Giver det håb?
– Uanset om du lever en dag eller i 50 år skal du gøre det, som Jesus Kristus har bedt dig om at gøre. Samtidig overlader du det hele til Gud. Du udfylder din rolle og opfylder dit ansvar og så lader du Gud tage sig af resten.
Og det er det, der giver mening, så man kan udholde det usikre liv dag for dag?
– Ja, netop! Man håber jo altid. Ellers ville vi begå kollektivt selvmord.