Tre ugers aktiv volontør-ferie!

25 opstemte og forventningsfulde unge landede i lufthavnen i Dar-es-Salaam den 13. juli 09. Rejsens mål var landsbyen Kipili ved Tanganyikasøen, hvor de skulle hjælpe med at færdiggøre BDMs byggeri i forbindelse med oprettelsen af en før-skole, Chekechea, for børn i 5-års alderen.

Og hvilken oplevelse! Hvor gør man af de sidste 40 passagerer, når bussen nu allerede er fyldt op? Vilde dyr i fri dressur og sjove oplevelser! Men frem for alt fik de lov til at opleve, at når man er sammen, flytter man rigtig meget på kort tid. Og så var der børnene - de var ikke bare nysgerrige men også forventningsfulde!

Det hele sluttede med en fest inden afrejse næsten tre uger senere. Læs den spændende beretning om turen på hjemmesiden hos Afrika InTouch.