Provinsen Moravian Church Tanzania Rukwa Provins (MCTRP). Brødrekirken i MCTRP er en provins i det verdensomspændende Brødre-Unitet (MCTRP er én ud af fire Brødrekirkeprovinser i Tanzania), som har provinser i Europa, Afrika, Nord Amerika og Sydamerika, foruden arbejde i Asien.
| Historisk: Brødrekirken i Rukwa var indtil 1986 en del af Brødrekirken i Vest Tanzania (MCWT). I 1986 blev MCTRP en selvstændig provins inden for Brødre-Unitet. Arbejdet var på det tidspunkt i en del af provinsen knap 20 år gammelt. I det sydvestligste hjørne ned mod Zambia ved sydenden af Tanganyika-søen var det dog meget ældre, idet et antal menigheder oprindeligt var startet som resultat af London Mission Society’s arbejde i Ulungu. Den del af arbejdsområdet, der efter uafhængigheden lå i Tanzania blev i 1968 optaget i MCWT. |
Frem til 1986 viste Brødrekirken i Rukwa en stærk udvikling, som efter selvstændigheden er fortsat. I 1968 bestod den kun af få menigheder og i 2010 har provinsen ca. 345 menigheder! Væksten er i høj grad sket blandt Walungu, Wanyamwezi, og Wanyamwanga, i mindre grad blandt Wafipa. Kirken er altså vokset, og har på mange måder gennemgået en udvikling, som de øvrige 3 Brødrekirkeprovinser i Tanzania: Flere og flere medlemmer, flere og flere kirker, sogne og andre aktiviteter.
I september 2010 indgik BDM en samarbejdsaftale med MCTRP med støtte fra DMR-U. Læs aftalen her
Fakta-oplysninger:
Område: MCTRP omfatter Brødrekirken i Rukwa Region, et område på ca. 63.000 kvadrat-kilometer, med ca. 600.000 indbyggere.
Medlemmer: Sogne: Præster: Helse/socialt arbejde Uddannelse: | 60.129 medlemmer 47 sogne, ca. 345 menigheder 63 præster MCTRP er ansvarlig for Mumba Health Centre, 2-3 helseklinikker Mlimani Bibelskole i Sumbawanga, der uddanner evangelister. Præsteuddannelse på TEKU, Brødrekirkens Universitet i Mbeya Sumbawanga Workshop, tømrer-og snedkerværksted. Snedkerværksted i Kipili |
Desuden har MCTRP et konferencecenter i Sumbawanga (70 senge + restaurant og konferencerum), et hostel i Mpanda (ca 30 senge), en række mindre projekter, især møllerimaskiner.
| Udsendelse af medarbejdere til evangeliserende og undervisende arbejde ved Tanganyikasøen med station i Kipili og som manager ved Sumbawanga konferencecenter. Økonomisk støtte til MCTRP’s drift, missionsarbejde og udviklingsarbejde i Kipili-området. Udsendelse af volontører til at undervise i engelsk på Secondary Schools og i førskole projektet Cheke Chea. Økonomisk og anden praktisk støtte til en række af kirkens aktiviteter. |
Fremtidsperspektiv:
Kirken oplever også her en væsentlig vækst i antal af medlemmer, sogne og andre aktiviteter og arbejder hele tiden på bedre medarbejderuddannelse, konsolidering af økonomien og udvikling af egen infrastruktur. Provinsens første biskop blev indviet den 14. juli 2002.
BDM og MCTRP er indstillet på et fortsat samarbejde omkring opgaver, der af begge parter anses for at være vigtige. BDM opfattes som primær samarbejdspartner.